Pjecer og vejledning
KontaktNår nogen dør
Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer, der følger.
Denne pjece er skrevet som en hjælp til pårørende. En hjælp til at komme lettest muligt igennem det praktiske og til at give plads til det, der er vigtigst at tage en fredelig og god afsked med et familiemedlem eller en nær ven. Ligeledes kan pjecen være en hjælp for dem, der ønsker at forberede sig bedst muligt, inden livet slutter.
“Når nogen dør” udgives hvert år af Danske Bedemænd. Pjecen kan du få udleveret hos os og vi står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål.
Min sidste vilje
Pjecen “Min sidste vilje” giver dig mulighed for at nedskrive dine egne ønsker om, hvad du gerne vil i forbindelse med din død og begravelse.
Det er til stor hjælp for de efterladte, at afdøde har tilkendegivet klare ønsker til sin egen begravelse eller bisættelse, som de efterladte kan læne sig op af, i en tid hvor savnet overskygger alt.
“Min sidste vilje” er en fortrykt pjece, som du kan bestille her, eller få udleveret ved at henvende dig til os.
Du kan også udfylde “Min sidste vilje” her på siden, udskrive den og skrive den under – den forefindes her. (Vær opmærksom på, at “Min sidste vilje” skal foreligge med original underskrift for at være gyldig)
Vi står gerne til rådighed for spørgsmål, uddybning og gennemgang.
Børnebogen “Hvor går man hen når man går bort”
Børnene Tut og Tobias har mistet deres onkel, og bogen handler om de tanker, børnene gør sig omkring hans død. Hvor er han henne? Og hvad betyder det at stille træskoene?
Det er vigtigt, men svært at tale om døden. “Hvor går man hen når man går bort” kan ved fælles læsning eller højtlæsning være med til at sætte ord på det at miste et familiemedlem eller en ven og give stof til samtale mellem børn og voksne.
“Hvor går man hen når man går bort” er skrevet af Aage Brandt med tegninger af Palle Bregnhøj.
Børnebogen kan du få hos os.
Elysium Begravelsesopsparing
I livets mange faser tager vi hele tiden stilling. Den sidste fase i livet er døden. Den kan du også forberede og hjælpe dine efterladte med, ved selv at tage stilling. Du kan f.eks. udfylde “Min sidste vilje” så dine efterladte kender dine ønsker og samtidig etablere en opsparing, der matcher dine ønsker, så dine pårørende ikke står med økonomiske udfordringer midt i en tid hvor sorg og savn fylder.
Begravelsesopsparingen “Elysium” er en opsparingsforening for alle over 18 år, der ønsker at sikre, at der er økonomiske midler til rådighed til egen begravelse/bisættelse. Som medlem af brancheforeningen Danske Bedemænd tilbyder vi denne sikre og godkendte opsparingsordning.
Der kan maksimalt indskydes kr. 35.000,-. Opsparingen i Elysium sker på en spærret konto og holdes uden for beregning af personlige tillæg fra kommunen (iht. Pensionslovgivningen), som f.eks. hjemmehjælp, boligsikring og andre offentlige ydelser eller tilskud.
Søren Erik Andersen & Søn
Egtved
Begravelsesforretning
Søndergade 25
6040 Egtved
Tlf. 75 55 10 45
Kolding
Bedemandsforretning
Dyrehavegårdsvej 1
6000 Kolding
Tlf. 75 52 65 77
Sdr. Bjert
Begravelsesforretning
Vesterløkke 41
6091 Bjert
Tlf. 75 57 23 38
Tagkær
Begravelsesforretning
Kongensgade 9D
6070 Christiansfeld
Tlf. 74 56 27 37